Andelsboligforeningen Kirketoften blev bygget i 1987, og ligger smukt i yderkanten af Hobro syd.

Den består af 21 andele, - 10 spejlvendte dobbelthuse og et enkelthus. Alle andele er på 96 m2 + 4 m2 udhus.
Husene ligger i 2 grupper om hver sin parkeringsplads og mellem de 2 grupper ligger et stort græsklædt fællesareal, skrånende ned mod en naturskøn fredet kløft, der fortsætter mod Østerskoven og Mariager fjord.

Der er haver i forskellige størrelser, og et mindre udhus til cykler til hver andel.

Vi har i 2013 fået et fælleshus. Det benyttes til al mødevirksomhed og festlighed i foreningen. Det kan også lejes af andelshavere til private fester.